Hvor mange tømrere er der i Danmark?
Danmark er et tømrerland. En undersøgelse udført af beskæftigelsesministeriet viste, at der i år 2017 var over dobbelt så mange tømreruddannede, som der var jurister og mureruddannede tilsammen. Tallet var på intet mindre end 52.000 tømrere i det danske land, hvoraf tømrerbranchen beskæftiger mere end 38.000 mennesker fordelt over 14.657 virksomheder. Det er meget høje tal, som alle vidner om, at tømrerbranchen må siges at trives i Danmark. Der er derfor ikke noget at sige til, hvis du selv, et familiemedlem eller en bekendt er i berøring med et tømrerfirma. Branchen nyder stor tilvækst, selvom der også er en del virksomheder, der lukker. Tallene tyder dog på, at der fortsat er fremgang og en positiv kurve at spore. Tømrerne er dog stadig primært mænd, hvor der i branchen ca. er 2200 beskæftige kvinder, mens mændene står for resten (35.800). Tømrerfirmaerne omsatte i 2021 for over 52,5 milliarder kroner, hvilket er et rigtig højt tal sammenlignet med andre brancher. I denne sammenhæng blev der eksporteret for ca. 243 millioner kroner til udlandet. Tømrerbranchen er med andre ord vældig godt stillet, hvad angår både antal af uddannede, beskæftigede i arbejde samt økonomisk omsætning og eksport.