Forskellige låsesystemer til forskellige behov
Elektronisk låsesystem
Find det låsesystem som passer til dine behov
Der findes forskellige låsesystemer, som passer til forskellige behov heriblandt hovednøglesystem, centrallåsesystem, generalhovednøglesystem og kombinerede låsesystemer. Med et låsesystem kan du få flere forskellige nøgler til samme lås, og bestemme hvilke nøgler, som skal passe til bestemte låse. Én af de mange fordele ved et låsesystem, som mange mennesker er glade for, er netop, at én nøgle kan bruges til at åbne flere døre eller ting. Hovednøglesystemet bruges ofte i forbindelse med garderobeskabe, garageanlæg, inventar og lignende. Til hver lås i systemet hører en specifik nøgle, og desuden er der én nøgle, nemlig hovednøglen, som kan åbne alle låse i systemet. Centrallåsesystemet bruges som regel i private hjem. Til dette system hører en række forskellige låse, hvoraf én eller flere af låsene kan bruges som fælleslås – dette kunne f.eks. være hoveddøren eller kælderdøren, som alle familiemedlemmer skal have adgang til. Generalhovednøglesystemet anvendes derimod oftest af virksomheder eller filialer og består af en GH-nøgle, som kan åbne et antal gruppe- eller distriktshovednøgler samt enkeltnøgler. Derfor egner systemet sig godt i virksomheder, hvor ansatte skal have forskellige nøgler til forskellige afdelinger. Et andet system som også ses i virksomheder og institutioner er det kombinerede låsesystem, som er kendetegnet ved, at nøglerne grupperes. Med dette system får hver person en nøgle, der giver adgang til de lokaler og afdelinger, som vedkommende har brug for. Hold styr på sikkerheden med et elektronisk låsesystem
Udover de fire nævnte låsesystemer findes også et elektronisk låsesystem. I stedet for almindelige nøgler som bruges ved de øvrige låsesystemer, bruges software til at give adgang ved det elektroniske låsesystem. Helt konkret består låsesystemet af en elektronisk dørlås, hvor du enten låser dig i via en kode eller en nøglebrik. En nøglebrik der er blevet væk kan afskrives fra systemet, ligesom at koden kan ændres, hvis koden er blevet delt med nogle, som ikke skal have adgang til bygningen. Dette gør det elektroniske låsesystem ekstra sikkert sammenlignet med de andre typer af låsesystemer. Det høje sikkerhedsniveau ved det elektroniske låsesystem er også én af grundene til, at dette låsesystem er blevet så populært