Hvad er akustikbilleder?
Akustikbilleder er billeder, hvis primære formål er at nedsætte efterklangstiden i et lokale.
I mange store rum kan det være enormt svært at skabe den rette akustik, der er til at holde ud. Med akustikbilleder kan man bruge flotte og dekorative løsninger på disse akustikproblemer. Du kan altså både dekorere væggene i hjemmet, mens du får et roligt rum med en behagelig akustik.
Årsagen til at det er muligt at skabe lyddæmpende billeder, er fordi at motivet er printet på et lydtransparent lærred med lydabsorberende materialer bagved. Oftest er materialerne svanemærkede og allergivenlige.
Hvor bruger man akustikbilleder?
Lydbølger, der reflekteres mellem hårde parallelle overflader, skaber ofte en ubehagelig og generende rumklang med ekko, der forstyrrer den gode samtale. En god akustik er en vigtig del af det gode indeklima. Derfor kan man med fordel bruge akustikbilleder i alle rum, der har brug for at få absorberet noget lyd. Ofte er det i lokaler med mange hårde materialer og overflader, og derfor vil det typisk afhænge af din boligs materialer og opbygning, om der er brug for akustikbilleder.