Sådan lakerer du dine trægulve

Gode råd til gør-det-selv gulvlakering

Er du på vej til selv at skulle lakere dine trægulve, og har du brug for et par gode råd med på vejen? Det behøver ikke at være svært selv at skulle stå for gulvlakeringen, så længe man har nogle få vigtige pointer in mente, ellers kan man ende med snavs og skidt, der sidder fast i lakken og giver et knapt så skarpt slutresultat.

Inden du går i gang med selve arbejdet, skal du vælge, hvilken type lak, du vil bruge. En blank lak giver et flot skinnende gulv, mens en mat lak giver et resultat, der mere ligner oliebehandlet træ. Nedenfor finder du vores guide til, hvordan du selv kan stå for gulvlakeringen derhjemme. Så er det bare på med arbejdshandskerne og i gang!

Step-by-step guide til gulvlakering

  • Rengøring og afslibning: Ved ubehandlede eller rene trægulve behøver du ikke at slibe dem ned, i stedet skal du blot give dem en grundig rengøring og lade gulvet tørre ordentligt, inden du begynder at lakere. Har dit trægulv før været lakeret, skal al lak og fernis slibes grundigt ned, så den nye lak bedre kan hæfte sig.

  • En god grundlakering sikrer de bedste resultater for slutlakeringen. Sørg først og fremmest for, at lakken har stuetemperatur, og omrør den grundigt inden brug. Ubehandlede gulve skal have en ufortyndet lak. Her er det en god idé efterfølgende at slibe overfladen let ned, bare med noget fint sandpapir. Tidligere lakerede gulve skal have noget mere af den ufortyndede lak, men ellers er det samme procedure som ved de ubehandlede trægulve. Følg altid instruktionerne og tørretiderne på grundlakkens emballage.

  • Lakering! Når du er kommet godt i gang med de to ovenstående trin, er du klar til at give gulvende den endelige lakering. Både ubehandlede og tidligere behandlede gulve skal lakeres to gange. Det kan dog være en fordel at mellemslibe overfladen på ubehandlede gulve med lidt fint sandpapir, inden du giver den sidste gulvlakering. Også her er det vigtigt, at du følger instruktioner og tørretider, der står anvist på lakkens emballage.

Similar Posts