Storm i følelseslivet? Søg råd og vejledning hos en psykolog
Søg hjælp hos psykologen, når du har det skidt
Der findes ingen facitliste på, hvornår man bør søge hjælp hos en psykolog. Mennesket er et meget komplekst væsen, og ligeledes er de problemstillinger, som vi hver især oplever livet igennem. Man behøver ikke få stillet en diagnose for at gå til psykolog – man kan blot have behov for nogen at tale tingene igennem med. Derfor er det bedste råd, at du bør søge psykologhjælp, når du kan mærke, at det mentale helbred er svækket. Det kan fx være du oplever gentagende eller længerevarende perioder med nedtrykthed, ængstelighed, stress eller lignende.
Psykologen er der, når sorg eller krise rammer
En af de hyppigste årsager til, at folk søger hjælp hos en psykolog, er, at man gennemgår en svær tid som følge af sorg eller krise. Det kan være, man for nylig har mistet en nær ven eller et familiemedlem, det kan også være, at man har været udsat for krænkende adfærd, traumatiske oplevelser eller krise på arbejdet.
Det kan også være, at problemets omfang ikke er synligt. Måske er det endda svært at finde årsagen til en pludselig opstået følelse eller tanke, som er svær at slippe. Mange mennesker oplever på et tidspunkt stressede perioder, der kan have yderligere negative konsekvenser såsom angst og depression.
Man kan ikke løse alle problemer selv
De fleste af os forsøger ofte at løse problemerne selv, enten ved at gemme følelser og tanker bag lås og slå eller ved at søge hjælp hos andre. Venner og familie er en god støtte, men nogle gange kan problemets omfang være af så stor kompleksitet, at der er brug for professionel psykologhjælp. Søg hjælp hos en psykolog, før problemerne får lov at udvikle sig til det værre.