Hvordan bliver man kloakmester?

Ønsker du at blive autoriseret kloakmester, og vil du derfor gerne vide mere om det daglige arbejde som kloakmester, samt hvordan man i første omgang uddanner sig til kloakmester? Læs med i dette blogindlæg og hør mere om, hvad en kloakmester laver, og hvilken uddannelse du selv skal igennem for at blive kloakmester.

Sådan uddanner du dig til kloakmester

Ønsker du at arbejde med kloakeringsarbejde, er kloakmester den helt rigtige uddannelse til dig. For at blive kloakmester skal du uddanne dig via både teoretisk og praktisk uddannelse. Det kan du gøre gennem forskellige AMU-kurser eller via en særlig uddannelse. Hvilken vej, der er den rette for dig, afhænger af, hvorvidt du har uddannelse eller erfaring på området i forvejen. Derfor vil varigheden på uddannelsen også afhænge af hvilken vej igennem systemet, du tager.

På uddannelsen vil du få et solidt kendskab til både drift og vedligeholdelse af forskellige rørsystemer. Du vil blandt andet lære om ledningsarbejde og forskellige rørtyper. Derudover vil du også få viden om de forskellige standarder og den lovgivning, som gælder på området, og som du dermed efter endt uddannelse skal leve op til i din hverdag.

Efter uddannelse skal du søge autorisation hos sikkerhedsstyrelsen, hvilket fungerer som en garanti for din kvalitet som kloakmester, da du på den måde skilter med, at du er underlagt en specifik kvalitetskontrol.

Disse opgaver løser en kloakmester

Når vandet er gået, en kloaklugter, har dårligt gennemløb eller er ramt af rotter, kan man tilkalde en kloakmester. Som kloakmester rykker man således ud, identificerer problemet og finder en løsning hurtigst muligt. Man kan også udføre andre opgaver i forbindelse med kloakker, herunder:

  • Udskiftning af defekte kloakrør
  • Separering af kloaksystem
  • Etablering af nyt kloaksystem ved fx nybyggeri
  • Bundfældningstank eller nedsivningsanlæg

Så meget vil du komme til at tjene som kloakmester Når du er uddannet kloakmester, vil lønnen selvsagt afhænge af, hvor meget du arbejder, og derudover vil mange også opleve at stige i løn i takt med, at man får mere erfaring. Den gennemsnitlige løn på landsplan er cirka 30.000 kr. om måneden før skat, men den kan dog variere lidt alt efter hvilken landsdel, du får arbejde i.

Similar Posts