Sådan lægger du fliser i din indkørsel

At lægge fliser er faktisk ikke så slemt, som man først skulle tro. Selvfølgelig er det praktiske arbejde krævende, men når først de rigtige forberedelser er lavet, er det faktisk meget ligetil. Du behøver ikke være murer for at kunne gøre det; dog kan en murer hjælpe med vejledning, hvis det er første gang. Vi giver dig her en guide til, hvad du skal gøre, når du selv skal i gang med at lægge fliser.

Som det første skal du sikre dig det rette underlag, så du ender med et ensartet resultat. Du skal bruge mindst to lag grus til dit underlag: nemlig Stabilgrus og brolæggergrus.

Når du har fundet af ud, hvor stor din indkørsel skal være, afmærker du området med pinde og rettesnor. Du kan med fordel lave din udgravning samt gruslag cirka 20 centimeter større, end du egentlig har brug for. En terrasse har sagtens klare sig med 15 centimeter, men den lille forskel betyder, at du får et mere holdbart underlag. Brug gerne huset eller garagen som udgangspunkt for afstande og vinkler, når du måler op og mærker af. Ønsker du at spare på fliserne, kan du med fordel tænke dem ind i designet. Nu skal du finde højden på din belægning, og her bør huset også være afgørende. Der skal være minimum 20 centimeter fra dine fliser op til nærmeste træ-væg; er der tale om murstensvægge, kan du sagtens nøjes med en afstand på 10 centimeter. Markér højden på soklen samt pindene, og sæt snorene herefter.

Similar Posts