Sådan finder du det rette autoværksted
Skal din bil på værksted og serviceres, er der et hav af forskellige autoværksteder, og det kan være noget af en jungle at finde rundt i, hvilket autoværksted du skal vælge. Læs med her og få et par råd til, hvad du skal overveje.
Skal man vælge et autoværksted med en fast pris eller timepris?
En af de ting, som de fleste af os har med i overvejelserne, når vi skal vælge det rette autoværksted, er, hvad reparationen vil komme til at koste. Når du får repareret din bil, kan prisen enten være fast, eller den fastlægges på timeantallet. Hvis du skal have lavet en simpel standardreparation, som ikke tager særlig lang tid, så vil det oftest kunne betale sig at vælge timepris. Hvis der derimod er tale om en større og mere omfattende reparation, anbefales det, at man vælger en fast pris, så man ikke får ubehagelig overraskelser, når man skal til at punge ud.
Du kan altid indhente skriftlige tilbud fra et par forskellige autoværksteder, så du sikrer dig, at du får den bedste pris.
Autoriseret eller uautoriseret værksted?
Endnu en ting, du skal tage med i dine overvejelser er, om du skal vælge et autoriseret eller et uautoriseret værksted. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Et autoriseret værksted er som oftest specialiseret inden for et eller få bilmærker, imens et uautoriseret værksted servicerer alle bilmærker. Derudover har et uautoriseret værksted ofte adgang til uoriginale reservedele samtidig med, at de ofte tager mindre i timeløn, hvilket gør, at du vil kunne få en billigere reparation eller servicering her.
Det er dog yderst vigtigt, at du er opmærksom på garantien på din bil. Når du vælger et autoriseret værksted, som er specialister i netop din bil, vil mekanikerne bruge originale reservedele, så du bibeholder garantien på din bil. Dette er du ikke sikker på, når du vælger et uautoriseret værksted.
Professionelt autoværksted i Kolding
Leder du efter et autoværksted i Kolding, kan du tage et smut forbi Byens Autoværksted. Her står de klar til at give dig en professionel, god og personlig service, så du hurtigst muligt kan komme ud at køre igen.