Tandlægebesøg: så ofte skal du afsted

For mange mennesker er et besøg hos en tandlæge ikke noget, der udløser den store jubelsang. Men hvor ofte skal man egentlig gå til tandlæge? Et besøg hos tandlægen sikrer en god mundhygiejne, så man kan opretholde et sundt tandsæt og tandkød samt forebygge mundsygdomme.

Så tit skal du besøge en tandlæge

I det store og hele kommer hyppigheden af tandlægebesøg an på individuelle forhold, men en tommelfingerregel er, at det aldrig må være sjældnere end hvert andet år: Så det korte svar er minimum hvert andet år. Dog er det ikke helt så simpelt.

Har du i mange år, måske siden barndommen, ingen problemer haft med dine tænder, så er det oftest nok at få et tandeftersyn hver 18. måned eller hvert andet år som nævnt. Men opdager din tandlæge, at der er opstået problemer siden sidst, du var afsted, vil tidsintervallet ændre sig.

Er der begyndende tegn på tandkødsproblemer eller huller, bør du få et tandeftersyn oftere. Afhængigt af din nuværende sygdomsaktivitet, risikoprofil og sygdomserfaring bør du besøge din tandlæge hver 3. måned til en gang om året. Hvor tit, du skal til tandlæge, er noget, som din tandlæge hjælper dig med at vurdere.

Similar Posts