Går gartneren i hi om vinteren?

Havearbejdet er for mange en sommeraktivitet, og det er der også gode grunde til. Men haven går altså ikke i dvale om vinteren, og der er derfor rigeligt med opgaver for gartnere og havekyndige i de koldere måneder. I dette indlæg vil vi introducere dig til de haveopgaver, som en anlægsgartner udfører i de kolde måneder, så du kan forberede dig på, hvilken havepleje du skal udføre, når sommeren igen er forbi.

Forbered haven til foråret

En af de vigtigste vinteropgaver for anlægsgartnere er at forberede haver til foråret. Det kan omfatte alt fra at fjerne døde planter til at beskære træer og buske. En af de helt store efterårs- og vinteropgaver er netop at få klippet hæk. Det er det, fordi der om sommeren, hvor mange ellers klipper hæk, er alle mulige andre opgaver, der skal varetages. Og så længe det er tøvejr er der også altid noget ukrudt, der skal fjernes og nogle blade, der skal fejes væk.

Generelt bruger havekyndige og anlægsgartnere også de kolde måneder for at forberede jorden. Det gælder for eksempel at tilføje kompost og andre næringsstoffer og derudover tage en tur rundt i haven for at se, om der er kommet ny vækst til, og om der er visse plantetyper, der tydeligvis har fået den forkerte næring over sæsonen.

Vedligeholdelse af værktøj og planlægning  

De fleste anlægsgartnere og havekyndige bruger også de kolde måneder på at gøre status over deres værktøj. Det kan være, at noget af klippeværktøjet godt kunne bruge en slibning, eller man i løbet af sæsonen har måtte tage afsked med noget af ens yndlingsværktøj. Anlægsgartnere får derfor et overblik over, om der skal investeres i nyt værktøj til næste sæson. Derudover bruger flere gartnere tiden på at få et overblik over nye havetrends og planlægge nye designs til sommersæsonen.

Der er med andre ord en masse opgaver, som anlægsgartnere og private kan varetage over vinteren.

Similar Posts