Hvad er spinalstenose?

Spinalstenose er en forsnævring af rygmarvskanalen eller i en nerverod, og det ses oftest nederst i nakken eller i lænden. Spinalstenose er typisk forårsaget af slid, der er kommet med alderen, men kan også forårsages af forkalkninger, afsmalning og bruskskiver. I nogle tilfælde kan det medføre risiko for tryk på rygmarven og nerverødder, hvilket også betyder, at blodtilførslen til nerverne vil blive påvirket. Det kan opstå af bindevæv, brusk, knogle eller en blanding af disse. Det udvikler sig gradvist og langsomt, men det bliver ikke nødvendigvis værre.

Hvad er symptomerne på spinalstenose?

Symptomerne på spinalstenose kan være mange, men dette er de mest almindelige symptomer:

  • Smerter i lænd – trækkende ned i ballerne
  • Smerter trækkende ned i benene
  • Tunge, trætte ben ved gang
  • Nedsat gangdistance
  • Forstyrrelse af vandladning og/eller afføring ved svære tilfælde
  • Kraftnedsættelse og føleforstyrrelser i den ene eller begge arme

Symptomerne kan være mest tydelige i den ene side, men de kan også variere fra side til side. Det opleves af nogle, som om det udstråler fra ryggen, mens det for andre føles, som om det starter i benene og breder sig opad.  

Symptomerne lindres ofte, når man bøjer sig bagover eller sætter sig ned, fordi der på den måde bliver bedre plads til rygmarvskanalen.

Hvordan behandles spinalstenose?

Generelt er det en god idé at holde sig i god form og holde kroppen smidig. I det fleste tilfælde kan spinalstenose behandles ved, at man tager hensyn til de symptomer, man har og tilpasser sine aktiviteter herefter. Det er en god idé at erstatte de fysiske aktiviteter, man ikke længere kan udføre, med nogle andre – eksempelvis kan gang og løb erstattes med cykling. Derudover kan et behandlingsforløb hos en kiropraktor være gavnligt. Det offentlige giver særligt høje tilskud til pakkeforløb for spinalstenose hos kiropraktorer.

Similar Posts