Hvad laver en bedemand?
Hvor meget ved du om en bedemand?
Selvom de fleste af os har prøvet at være til begravelse eller bisættelse flere gange, er det modsat de færreste, der ved dødsfald af et nært familiemedlem selv har skulle tage kontakt til en bedemand. Kendskabet til bedemandsbranchen og hvad bedemænd laver af arbejdsopgaver er for de fleste af os derfor minimalt.
Selvom de fleste ved, at en bedemand har med begravelser at gøre, og at de godt kan genkende en rustvogn, er der alligevel mange, der ikke kan fortælle meget mere specifikt om, hvad en bedemand laver. I dette indlæg forsøger vi at gøre dig klogere på netop dette, så du også kommer til at vide, hvad en bedemand kan gøre for dig.
En bedemands arbejdsopgaver
Bedemandsembedet er lidt af et alt-muligt-arbejde, da det mere eller mindre involverer alle de løbende opgaver, der opstår i forbindelse med dødsfald og planlægning af begravelse.
En bedemand kan hjælpe dig med alt fra valg af kiste og præst til planlægning af begravelsen og efterfølgende reception. Bedemanden kan ovenikøbet stå for at anmeldelse af dødsfald, kørsel af afdøde og meget mere.
I bund og grund fungerer en bedemand som en hjælpende hånd i den første svære tid, hvor der er mange ting, der hurtigt skal tages hånd om. De pårørende, der er ramt af sorg, kan ofte have svært ved at skulle tage stilling til diverse praktiske ting og sager vedrørende begravelse, dødsannonce og meget mere, og det er her, at bedemanden kan tage over og klare de ønskede opgaver.
Få hjælp til den sidste afsked
Det er vigtigt at få taget godt afsked med afdøde, og en bedemand hjælper dig til skabe de helt rigtige rammer til netop at kunne gøre dette. Bedemanden tager altid udgangspunkt i afdødes og de pårørendes behov, så omfanget af arbejdsopgaverne kan også variere i høj grad efter det enkelte dødsfald. Bedemanden tager dig igennem den svære beslutningsproces, der kan ligge i at vælge mellem begravelse eller bisættelse, salmer til begravelsen og meget mere.